lørdag den 18. juni 2011

1973 SEJR I GIGANT DRAMA

Af journalist Erik Schon, 11. juni 2011

Først på det yderste af en formidabel forestilling choksejrede 1973 mod forhåndsfavoritterne fra 1972

2-2 efter ordinær spilletid og Golden Goal betød, at finalen skulle afgøres i den ultimative shootout.

Her var 73 de mest træfsikre og forløsningen var enorm, da Henry Andersen koldblodigt satte sidste spark til bolden.

3-6 sejr blev det til 1973.

Forud havde holdene spillet en kamp, der allerede har status af klassiker.

Den bedste af de hidtidige 3 finaler og et forkælet og talstærkt publikum fik serveret et pulsgalopperende drama fra første sekund.

Forvandlet 73 hold
Det stod hurtigt klart, at et 73 hold i stærkest mulige opstilling (nemlig præcis 11 mand) var indstillet på denne gang at yde trods. Væk var tvivlen og den opgivende attitude fra 2010, hvor holdet som en dværg i ringen mod The Beast from the East på forhånd havde kastet håndklædet. I år havde man i stedet taget handsken op, jabbet løs fra start og dermed overrasket de sejrsvante og -sikre 72´ere.

Sydkoreanske tilstande
73 fik hurtigt det spillemæssige overtag på midtbanen, og efter 17 min. kom det første rene stød til 72 kæben.

Rasmus Bruun fik som den første liggende spiller i historien, tilkendt et straffe, af kampens ellers fremragende dommer Niels Kornberg. Om kendelsen var en tak for det krydstogt, der efter sigende var dumpet ind i dommerens postkasse om formiddagen vides ikke. Bruun rystede overraskelsen af sig tog sig sikkert af sagen til 0-1.

En forrykt kendelse, der kastede mindelserne helt tilbage på de dommerpræstationer, der ved OL i Seoul, forvandlede bokseturneringen til en cirkus-opvisning. En kendelse, der blot satte ekstra damp under den i forvejen overophedede kedel, og ekstra damp på det pres, som 73 havde sat ind.Kort efter kogte stadion, da Korn korrekt måtte underkende en Mikkel M scoring i klar offside position.Et dybt stød, der kunne have taget pusten fra 72.

73 holdet virkede i øvrigt sært forvænte med de billige kendelser, hvilket kampen igennem kom til udtryk i en voldsom hvinen, når 72 drengene spillede ud med de velhængte muskler. Trist at se ”den spanske syge” indfinde sig på Alkjær. En sygdom der heldigvis ikke var smitsom.

Heftig indledning
Den absurde straffekendelse og det annullerede mål var samtidig kulminationen på en heftig indledning på kampen, hvor begge hold havde store muligheder og investerede alt i nærkampe.

Største chance var en tidlig friløber i præsidentklassen til debutant Finn G., der efter en Thomasen-sukkerpasning stod helt alene med Thomsen i 73 kassen. En rusten Finn G. måtte dog udskyde jubelen til senere.

En ekstrem modvind og slagregn i ansigtet gjorde vilkårene svære for 72 i resten af halvlegen, og holdet havde svært ved at fastholde det taktiske oplæg, der indtil da havde kastet adskillige velsnittede kontraangreb af sig.

73 dominerede resten af halvlegen rent spillemæssigt, med flydende og lækre kombinationer, mens chancefordelingen var mere rimelig.

Således lød gong-gong´en ved 0-1 til 73. Ingen havde rynket et bryn, hvis stillingen havde været 3-4 eller 4-5 vurderet ud fra spil og chancer.

Forvandlet 72 efter pausen
 Den vikarierende toptræner Bent Smidt justerede det taktiske setup og med en indskiftning af Thomas Thorninger, der halvskadet var startet på bænken, pustede han efter pausen nyt liv i de gamle ben. 72 var som forvandlet, og pludselig var det nu U40 holdet, der skabte kampen.

Finn G. åbnede for alvor ballet i det 37. min., da han efter en TT dribletur i topklasse, hamrede bolden i mål fra kanten af feltet. Rusten fra tidligere var i den grad banket af, og debutanten blev senere hædret med en 2. plads i Man of Match afstemningen. Flot af den gamle Terrier fra Tim.

Nådestød (næsten)
72 lugtede blod, og de løse hug fra første halvleg var afløst af veltimede stød til kæbe og leverdybe punch, der lige nu lignede et nådestød. 73 vaklede på kanten af knockout.

2-1 scoringen var en logisk konsekvens og kun 5 min. efter udligningen lignede det en afgørelse. Et Gareth Bale lignende raid af Jan Nickelsen på venstre fløj skabte en nedfaldsbold på kanten af feltet. På klassisk vis hamrede Thomasen bolden i nettet – en helflugter, der senere af Poul Valdbjørn blev kåret som kampens bedste spark. Helt fortjent – fuldstændig som føringen.

På dette tidspunkt var der tale om nedsmeltning på 73 holdet, og den næste scoring synes uundgåelig og afgørende.

Kampen emmede af brutalitet og vilje og hver en nærkamp blev udkæmpet med maksimale midler eller mere. Thomas Jessen overtrak efter 50 min. Korns konto og fik en advarsel for at trampe sig vej igennem Lille Jan. At der kun var behov for et enkelt kortspil i denne fase skyldes alene Korns enorme rutine med fløjten i disse store kampe.

Mirakuløs udligning
 Lænket i håndjern, helt nede i sækken og på bunden af en sø – der lå de 73´erne, da der manglede 7 min. af kampen. At de undslap den sikre død, får Harry Houdinis ungarske udbrydertricks til at ligne et mislykket magishow fremført af et spastisk lammet børnehavebarn.

Som sendt fra himlen dukkede Frederik Elmquist op på målstregen og prikkede bolden i nettet til 2-2. Et skud på overliggeren blev ikke ekspederet væk, og et efterfølgende indlæg fandt vej til en totalt udækket Elmquist, der takkede for tilliden.

En scoring der var med til at sikre ham en helt fortjent kåring til kampens bedste spiller og dermed den 3. modtager af Aage Esbjerg Pokalen. En stor spiller på alle måder.

Fremragende comeback af 73 og symptomatisk for kampen overgav ingen af holdene sig. Helt til det sidste gik de begge efter sejren, og efter 60 min + det løse var det såvel utroligt som en uundgåelig konklusion, at kampen ikke have fundet en vinder. Til publikums udelte begejstring ville kampen tilsyneladende ingen ende tage.

Scheisse for Veise
5 minutters taktisk præget og hårdt spillet Golden Goal udløste heller ingen vinder, og holdene skulle derfor ud i den ultimative afgørelse – straffekonkurrence.

Med 4 sikre scoringer til 73 (Madsen, Valdbjørn, Bruun og Henry) og kun en enkelt til 72 (Finn G) endte det hele med en 6-3 sejr til de små. Afgørende blev det, at Karl Veise før straffekonkurrencen ikke havde læst på skudstatistikken. Den manglende viden om skytternes foretrukne placering af bolden, tvang ham til på samtlige skud, at stå urokkeligt fast – midt i målet.

For 72 var skurkene Peter´e T og L. Således måtte førstnævnte lide den tort at gå fra feteret helt og mulig matchvinder til at en skæbne a la kasteløs indisk elefantlortssamler på en markedsplads i Calcutta. En trist skæbne for begge de to store spillere, der dog sammen med resten af spillerne kan glæde sig til næste års finale, der spilles den 9. juni.

Matchfacts
1972-1973 3-6

2-2 efter ordinær spilletid og Golden Goal

0-1 Bruun 17. min (straffe - øhh)

1-1 Finn G 37. min

2-1 Thomasen 42. min

2-2 Frederik Elmq. 53. min

Advarsler: Thomas Jessen 50 min.

Udvisninger: Ingen

Straffekonkurrence – forløb:

C Madsen scorer - 2-3

Thomasen brænder for 72 - stadig 2-3

Valdbjørn får skrabet bolden i mål - 2-4

Lauritzen reddes af Thomsen – stadig 2-4

Bruun sniger den ind - 2-5

Finn G scorer - 3-5

Henry afgør kampen (svin)  - 3-6

Man og Match: Frederik Elmquist

Ingen kommentarer:

Send en kommentar